Rejsegilde i Bolsjefabrikken, uge 35

29. august. 2014

Det var med stor glæde, at vi den 26. august kunne afholde rejsegilde på det flotte byggeri på Glentevej.
Bygherre Finn Birkjær fra IBI benyttede lejligheden til at takke håndværkere og Dansk Bolig Byg for det gode arbejde de indtil nu har præsteret, og opfordrede dem til at fortsætte de gode takter. Ligeså takkede han naboerne for deres tålmodighed og den gode dialog, og håbede at det gode naboskab ville fortsætte når de nye beboere flytter ind efter nytår. Der blev serveret gode pølser og øl og vand fra Harry's Place, som blev nydt udenfor i det gode vejr.
Stort set alle vinduer er nu monteret og indenfor de næste uger vil der blive opsat stålværn på altangange. Byggeriet går dermed raskt fremad.

Forbehold: Der tages forbehold for trykfejl og ikke målfaste tegninger. Visualiseringer er vejledende og kan dermed ikke betragtes som bindende. Bygherren forebeholder sig ret til at foretage mindre ændringer i løbet af byggeprocessen.