Om Projektet

Boligprojektet "Bolsjefabrikken" er opkaldt efter grundens tidligere formål, nemlig at huse bolsjefabrikken for "Nørregades Bolcher". Bolsjefabrikken har i generationer haft en stor betydning for området og dets beboere hvoraf mange har arbejdet her. Efter at produktionen blev nedlagt her, fungerede bygningerne en overgang som koncert- og kulturhus. Bygningernes sørgelige forfatning fordrede dog til sidst en nedrivning, så der nu er skabt plads til nye og spændende boliger på Bolsjefabrik-grunden.

Lejlighederne har alle eget badeværelse og trinnette-køkken. I bebyggelsen findes der 67 lejligheder i fem etager (mezzanin − 4. sal), hvoraf fire af disse er handicapboliger.
Der er gode adgangsforhold med elevator og centralt trappetårn til alle etager.

Lejlighederne har alle gennemgående lysindfald, både fra de store sydvendte vinduer mod gaden og fra gården. Dette sikrer en oplevelse af lys og luft, som understøttes af de lyse og gode materialer der er valgt. Da der ingen beboelsesejendom er overfor, oplever du som beboer i Bolsjefabrikken ingen indkigsgener.

Fællesfaciliteterne tæller et skønt gårdmiljø, moderne vaskefaciliteter, samt et stort køkken i kælderen til fælles benyttelse, i åben forbindelse med et hyggeligt opholdsrum. I kælderen er der ligeledes vaske- og tørrefaciliteter samt et depotrum til hver lejlighed.
Gården, og dermed adgangen til bygningen, er aflåst. I gården findes der cykelparkering og parkeringspladser til egen bil kan lejes. Alle lejligheder har dørtelefon.

Vi har med dette projekt ønsket at skabe boliger som i særlig grad appellerer til unge mennesker under uddannelse. Boligerne er velbeliggende, udført i materialer af god kvalitet som er lette at vedligeholde, og effektivt indrettet, så kvadratmetrene udnyttes optimalt. Dermed kan prisen for disse attraktive boliger også holdes på et fornuftigt niveau, som er tilgængeligt og realistisk for studerende.

Ungdomsboligerne er solgt som forældrekøb, som investeringscase og til eget brug.

Gå til galleriet

Forbehold: Der tages forbehold for trykfejl og ikke målfaste tegninger. Visualiseringer er vejledende og kan dermed ikke betragtes som bindende. Bygherren forebeholder sig ret til at foretage mindre ændringer i løbet af byggeprocessen.